{"id":26,"date":"2018-12-04T20:36:09","date_gmt":"2018-12-04T19:36:09","guid":{"rendered":"http:\/\/christianpoll.dk\/wordpress\/?page_id=26"},"modified":"2022-05-20T11:19:47","modified_gmt":"2022-05-20T10:19:47","slug":"christian-poll-i-folketinget","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/christianpoll.dk\/wordpress\/christian-poll-i-folketinget\/","title":{"rendered":"Polls politiske resultater"},"content":{"rendered":"

\u00a0\"\"<\/span><\/p>\n

Mine fire \u00e5r i Folketinget<\/strong>
Jeg havde en plads i Folketinget fra 2015-19. I den periode har jeg v\u00e6ret milj\u00f8ordf\u00f8rer, landbrugsordf\u00f8rer, f\u00f8devareordf\u00f8rer, ordf\u00f8rer for dyrevelf\u00e6rd, ordf\u00f8rer for energi, bygninger og forsyning, medlem af Nordisk R\u00e5d, ordf\u00f8rer for vild natur, ordf\u00f8rer for gr\u00f8n omstilling,\u00a0 klimaordf\u00f8rer (indtil august 2017) og siden f\u00f8rste november 2018 ogs\u00e5 finansordf\u00f8rer.<\/p>\n

Jeg havde fast plads i Milj\u00f8- og F\u00f8devareudvalget samt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.\u00a0Derudover sad jeg i 3 \u00e5r i Nordisk R\u00e5d i gruppen Nordisk Gr\u00f8nt Venstre, der arbejder for en ambiti\u00f8s gr\u00f8n omstilling af hele Norden. Jeg sad ogs\u00e5 i Europaudvalget og i Finansudvalget.<\/p>\n

Historien om stop for olie- og gasudvinding p\u00e5 land i Danmark<\/h4>\n

I juni 2017 skulle jeg som s\u00e5 mange andre dage til m\u00f8de i Folketingets Energi- og klimaudvalg<\/strong>. Det var eet af de m\u00f8der, man overvejer at springe over, for der var ikke<\/strong> stort andet p\u00e5 dagsordenen end nogle bilag til orientering fra ministeren. Af samme grund var jeg n\u00e6sten den eneste<\/strong> deltager p\u00e5 m\u00f8det. Meeeen dj\u00e6vlen<\/strong> ligger jo som bekendt i detaljen\u2026<\/strong> Eet<\/strong> af de bilag skulle blive ret afg\u00f8rende <\/strong>for klimakampen.<\/p>\n

Det bilag viste<\/strong> sig nemlig at handle om en ans\u00f8gning fra et hollandsk firma, der havde s\u00f8gt om tilladelse<\/strong> til at lede efter olie og gas<\/strong> p\u00e5 Lolland-Falster<\/strong>. S\u00e5dan en tilladelse kan ministeren bare selv give, s\u00e5 den meddelelse fik vi s\u00e5dan set bare til orientering.<\/strong><\/p>\n

Der var ingen<\/strong> debat i udvalget. Der var ingen<\/strong> dialog<\/strong> med borgerne<\/strong> p\u00e5 Lolland-Falster. Og der var heller<\/strong> ingen formel<\/strong> mulighed for at stoppe<\/strong> processen. Medmindre alts\u00e5, at et flertal<\/strong> satte foden ned \u2013 men mere<\/strong> om det senere.<\/p>\n

Jeg m\u00e5 sige<\/strong>, at jeg var rystet<\/strong>. Rystet over, at man helt<\/strong> uden at forholde sig til klimakrisen<\/strong>, ville give tilladelse til at bore efter olie og gas<\/strong> \u2013 endda m\u00e5ske som skifergas<\/strong> \u2013 p\u00e5 Lolland-Falster frem til\u2026<\/strong> \u2013 og hold nu fast: frem til 2057<\/strong>.<\/p>\n

Verden styrer lige nu<\/strong> mod en global opvarmning langt st\u00f8rre end de 1\u00bd grader vi med Parisaftalen blev enige<\/strong> om at str\u00e6be efter. Hvis vi overhovedet<\/strong> skal g\u00f8re os nogle<\/strong> forh\u00e5bninger om at n\u00e5 at bremse temperaturstigningen inden bare 2<\/strong> grader, s\u00e5 skal langt<\/strong> st\u00f8rstedelen af de kendte fossile reserver blive<\/strong> i undergrunden. Det er derfor \u2013 som jeg<\/strong> ser det \u2013 et direkte brud<\/strong> p\u00e5 Parisaftalens m\u00e5l at give tilladelse til at lede efter ny<\/strong> olie og gas. Det er fuldst\u00e6ndigt<\/strong> at ignorere <\/strong>klimavidenskaben. Det er at handle imod bedre vidende. <\/strong><\/p>\n

Nu<\/strong> gjaldt det s\u00e5 om at pr\u00f8ve<\/strong> at f\u00e5 et flertal<\/strong> i udvalget til at sige fra<\/strong> overfor ministeren. S\u00e5 jeg<\/strong> bombarderede ministeren med skriftlige sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvad de milj\u00f8m\u00e6ssige<\/strong> konsekvenser af denne oliejagt ville v\u00e6re, og hvordan<\/strong> og hvorn\u00e5r<\/strong> man ville inddrage befolkningen. Nogle af de andre<\/strong> partier fulgte trop<\/strong> og blandede sig ogs\u00e5<\/strong> i debatten med deres<\/strong> vinkler p\u00e5 sagen.<\/p>\n

Og samtidig tog Alternativet<\/strong> p\u00e5 Lolland-Falster<\/strong> sammen med en masse<\/strong> andre partier og organisationer initiativ til lokal modstand<\/strong>. I l\u00f8bet af f\u00e5 dage<\/strong> blev der demonstreret p\u00e5 livet<\/strong> l\u00f8s p\u00e5 Lolland-Falster. Man sagde nej<\/strong> til boringer efter skifergas og ja<\/strong> til ren natur, rent<\/strong> grundvand og ren<\/strong> luft.<\/p>\n

Kulminationen<\/strong> p\u00e5 sagen kom et halvt \u00e5r senere. I februar i \u00e5r bekendtgjorde regeringen<\/strong>, at den vil stoppe helt<\/strong> for boringer efter olie og gas p\u00e5 land og i de indre farvande<\/strong> i Danmark. Sagen fik dermed betydning for hele<\/strong> Danmark. Nu<\/strong> m\u00e5 ingen l\u00e6ngere lede<\/strong> efter eller producere<\/strong> olie og gas p\u00e5 landjorden og i vores fjorde og b\u00e6lter. Heller<\/strong> ikke p\u00e5 Lolland-Falster. Jeg<\/strong> er ikke i tvivl om, at regeringen tog denne beslutning is\u00e6r<\/strong> p\u00e5 grund af det massive folkelige pres<\/strong> p\u00e5 Lolland-Falster og fordi jeg stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l til beslutningen d\u00e9r, hvor det bare skulle have v\u00e6ret en orientering.<\/p>\n

Politiske aftaler<\/strong><\/h4>\n

I min tid som medlem af Folketing har jeg v\u00e6ret med til at forme visse aftaler og generelt bidraget til at fastholde politisk fokus p\u00e5 klimakrisen og biodiversitetskrisen samt ind imellem ogs\u00e5 p\u00e5 kemikaliekrisen.<\/p>\n

Energiaftalen fra 2018, hvor alle partier er med, er i Alternativets optik en absolut minimumsaftale. Vi gik med i den, fordi den har mange gode elementer og vi kan bygge ovenp\u00e5 den med mere ambiti\u00f8se tiltag, n\u00e5r magten skifter. Se aftalen her<\/a>.<\/p>\n

Et vigtigt element i aftalen er grundlaget for at gennemf\u00f8re aftalen for brug af overskudsvarme, som blev indg\u00e5et langt senere, nemlig i september 2021, se aftalen her<\/a>. I forhandlingerne i 2018 introducerede jeg id\u00e9en om, at hvis man skal have nedsat afgiften for at s\u00e6lge sin overskudsvarme til andre virksomheder, b\u00f8r virksomheden gennemf\u00f8re ambiti\u00f8se energioptimeringer internt. Dette kom til dels med i aftalen i 2021 p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de:<\/p>\n

Aftalepartierne er enige om en energieffektiviseringsordning, hvor virksomhederne er forpligtet til:<\/em>
1. At gennemf\u00f8re energigennemgange af processer og anl\u00e6g relateret til overskudsvarme, som verificeres af uvildige eksterne eksperter.<\/em>
2. P\u00e5 baggrund af energigennemgange gennemf\u00f8res energieffektiviseringstiltag af <\/em>virksomhedernes processer og anl\u00e6g relateret til overskudsvarme med en tilbagebetalingstid p\u00e5 op til 5 \u00e5r. <\/em><\/pre>\n
Veterin\u00e6rforlig III, der bl.a. indeholder indsatser mod det alt for store forbrug af antibiotika. Se aftaleteksten her.<\/a><\/p>\n
Politisk aftale om ny F\u00e6lles Kemiindsats 2018, der bl.a. betyder en markant \u00f8get indsats over for hormonforstyrrende stoffer. Se aftaleteksten her<\/a>.<\/p>\n
Historien om lukningen af 60-40-solcellest\u00f8tteordningen i 2016<\/strong><\/p>\n
Den 2. maj 2016 ringede min telefon om aftenen fra et ukendt nummer. Det var energiministeren, der fortalte mig, at der ville komme en hastesag dagen efter. En sag, som skulle behandles tre gange p\u00e5 samme dag, fordi det ellers kunne blive meget dyrt for samfundet. Det handlede om at lukke \u00f8jeblikkeligt for den solcellest\u00f8tteordning, der blev kaldt 60\/40-ordningen.<\/p>\n
Det viste sig, at prisen for solceller netop havde passeret et niveau, hvor det pludselig ville kunne betale sig at etablere meget store solcelleanl\u00e6g med st\u00f8tte efter den p\u00e5g\u00e6ldende ordning. Ordningen var etableret med en forventning om, at der ville blive etableret en samlet effekt over en \u00e5rr\u00e6kke p\u00e5 60 MW, men pludselig var der indkommet ans\u00f8gninger for 4.500 MW. Det ville koste samfundet i st\u00f8rrelsesordenen 11 mia. over hele st\u00f8tteperioden p\u00e5 20 \u00e5r, hvis disse 4.500 MW blev installeret, og det var hele den gamle energiaftalekreds ikke indstillet p\u00e5 at betale.<\/p>\n
Jeg fors\u00f8gte at tale med ministeren og flere af de andre parters ordf\u00f8rere, som alle var en del af energiaftalekredsen fra 2012, men alle var klar til at stoppe ordningen \u00f8jeblikkeligt. Jeg kunne godt se, at 11 mia. kunne lyde af mange penge, men det var over 20 \u00e5r, dvs. 500 mio. kr. om \u00e5ret for en ambiti\u00f8s solcelleudbygning – det var m\u00e5ske netop det, vi synes, der skulle til i omstillingen til vedvarende energi. Jeg fremlagde problemstillingen for Alternativets folketingsgruppe, og der var fuld opbakning til, at vi ikke ville lukke ordningen \u00f8jeblikkeligt.<\/p>\n
Jeg endte med at foresl\u00e5 et \u00e6ndringsforslag – nemlig at ordningen fremadrettet skulle konverteres til kun at g\u00e6lde for tagflader, for s\u00e5 ville udbygningen ske lidt mere afd\u00e6mpet. Vi ville stemme for, hvis dette \u00e6ndringsforslag gik igennem, men alle stemte imod dette, og Alternativet endte s\u00e5 med som det eneste parti at stemme imod hele forslaget om at lukke st\u00f8tteordningen.<\/p>\n
Der havde helt sikkert v\u00e6ret udfordringer med at tilpasse energisystemet til s\u00e5 hurtig en udbygning med solcelleanl\u00e6g, men vi har brug for, at solcellerne begynder at hale ind p\u00e5 vindm\u00f8lleudbygningen, og de 4.500 MW er nok imellem halvdelen og en femtedel af, hvor meget solenergi, vi skal bruge i et fuldt udbygget vedvarende energisystem for at det bliver afbalanceret.<\/p>\n
Se sagen her:\u00a0L185 om oph\u00e6velse af 60-40-ordningen for solcelleanl\u00e6g<\/a><\/p>\n
Beslutningsforslag jeg har stillet<\/strong>
Her er min medlemsside for min tid i Folketinget.<\/a><\/p>\n\n\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
\u00a0 Mine fire \u00e5r i FolketingetJeg havde en plads i Folketinget fra 2015-19. I den periode har jeg v\u00e6ret milj\u00f8ordf\u00f8rer, landbrugsordf\u00f8rer, f\u00f8devareordf\u00f8rer, ordf\u00f8rer for dyrevelf\u00e6rd, ordf\u00f8rer for energi, bygninger og forsyning, medlem af Nordisk R\u00e5d, ordf\u00f8rer for vild natur, ordf\u00f8rer for gr\u00f8n omstilling,\u00a0 klimaordf\u00f8rer (indtil august 2017) og siden f\u00f8rste november 2018 ogs\u00e5 finansordf\u00f8rer. Jeg … <\/p>\n
L\u00e6s videre “Polls politiske resultater”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-26","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/christianpoll.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/26","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/christianpoll.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/christianpoll.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/christianpoll.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/christianpoll.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26"}],"version-history":[{"count":16,"href":"https:\/\/christianpoll.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/26\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":374,"href":"https:\/\/christianpoll.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/26\/revisions\/374"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/christianpoll.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}